STOP RACISMEN!!!

Danmark og de fremmede.

Jeg er blevet bedt om at skrive et lille indlæg om racisme - og det gør jeg meget gerne.

Min baggrund for at beskæftige mig med mennesker fra andre dele af verden stammer helt tilbage

til den tid, hvor jeg boede og arbejdede i USA efter min kandidateksamen.

Jeg var da ansat som forsker ved Univercity of California i Berkeley.

Som forsker i fysik er man nødt til at arbejde meget internationalt med forskere fra hele verden.

I den gruppe, hvor jeg arbejdede, var der således russere, kinesere, japanere, mexicanere,

En del europæere og selvsagt amerikanere.

Det gav en rig mulighed for at lære andre mennesker at kende - og for at holde fest.

Meget ofte er der nemlig en eller anden fest-dag - selv kunne jeg bidrage med grundlovsdag - og der var

En god lejlighed til at fortælle lidt om ens egen kultur og religion.

Det blev til så mange fester - så mange, at gruppen blev omdøbt fra Nuklear Science Division

til Nuklear Champagne Division.

Min baggrund for at fortælle dette er også, at jeg tror, at vi simpelthen er nødt til at samarbejde

internationalt - ikke blot på forskningsområdet, hvor det er selvindlysende - men også økonomisk

Og på miljøområdet.

Senere har jeg haft fornøjelsen som undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet at være formand

for udvalget om flygtninge og indvandrere, hvor vi bl.a. beskæftigede os med oprettelsen af GIF – de særlige

et årlig gymnasiale indslutningskursus for flygtninge, der blev oprettet til bl.a. de mange iranske flygtninge.

Selv har jeg altid sammenlignet de nuværende flygtninge med de jødiske flygtninge,

som Danmark modtog i slutningen af sidste århundrede og i begyndelse af dette.

Det er en meget vigtig ressource for et land at få nye synsvinkler ind via nye medborgere.

Nu er Danmark ikke et land, der er baseret på indvandring, som f.eks.

USA og Canada, hvor man ligefrem opfordrer nye medborgere til fortsat at holde fast i deres identitet,

oprette religiøse centre, bo sammen og hjælpe hinanden. Det er morsomt at drage en parallel til den

danske udvandring til især Californien i sidste århundrede. Det var bl.a. sønderjyder, der drog til USA,

da landet jo efter 1864 var tysk og eksistensmulighederne ringe. De udvandrede organiserede sig

i bofællesskaber – i dag ville vi kalde det ghettoer – de hjalp hinanden til job i egne virksomheder ligesom

oplever det blandt indvandrere i Danmark, lavede klubber. I Oakland var der to konkurrerende klubber

for bornholmske kvinder, fælles sygesikring, og man skrev hjem til fætre og kusiner for at få dem over til

At hjælpe med i virksomhederne. Lyder det bekendt? Men det har mange danskere nok glemt.

Frederiksberg Gymnasium har sin erklærede målsætning at være en multikulturel skole. Jeg går rundt i de

enkelte 1.g klasser og fortæller kort om denne politik, altid med bemærkningen om, at det så selvfølgelig

påvirker alle at være en god ambassadør for sin tro, race og religion, samt at deltage i kulturmødet,

i fællesskabet.

Og eleverne kan da vælge at synes, at det er en fin idé eller at det bryder de sig ikke så meget om.

I sidste tilfælde opfordres de til blot at komme op til mig på kontoret for at blive meldt ud.

Vi har aldrig haft alvorlige spændinger mellem de enkelte grupper – heller ikke mellem

jøder og palæstinensere – selv da der var krig i Mellemøsten, og det er mit indtryk at denne politik

Er rodfæstet i eleverne. For et par år siden gennemførte vi en stor anonym spørgeskemaundersøgelse

blandt eleverne, og netop punktet om skolens holdning til racisme blev mest

positivt bedømt – alle sluttede – selv anonymt – op om denne politik.

Hvordan kommer vi så videre? Danskerne er nok svære at flytte, særligt da, når der føres pressehetz.

Men vi falder til ro efterhånden som flere og flere af de ”nye” danskere kan frembyde solstrålehistorier.

Så jeg tror, vi skal til at dyrke forbillederne. Og der er mange. Det er vigtigt at pointere,

at nogle faktisk klarer sig godt, har fået en god uddannelse, er selvhjulpne og bidrager til landets vækst.

Jannik Johansen

(Rektor på Frederiksberg Gymnasium)

København, 1998